Sæddonor
Depot
Hvis du ønsker samme donor til søskende eller at være sikret samme donor til flere behandlinger, anbefaler vi at du opretter et depot.
Vi opfordrer til at købe de ønskede SellmerDiers enheder gennem os i klinikken. Der er flere fordele ved at oprette depotet direkte i klinikken, frem for at oprette depotet hos sædbanken:
- Klinikken får altid tilbudt enheder af donorerne, inden disse sættes til salg online – vores kunder står derfor altid forrest i køen
- Der skal ikke betales leveringsomkostninger ved køb gennem klinikken
- Der skal ikke betales et håndteringsgebyr ved køb gennem klinikken
- Enhederne opbevares således, at de også er tilgængelige i weekender og på helligdage
- Der er mulighed for at sælge enhederne tilbage til klinikken til 75% indenfor 24 mdr. efter købsdato*
Du skal blot meddele os pr. mail (info@diersklinik.dk), hvor mange strå du/I ønsker at købe og af hvilken donor samt opbevaringstiden, og så overtager vi processen for køb derfra.
Du kan også sagtens oprette depot ved Diers Klinik af en donor, som du selv køber gennem en dansk sædbank. Du vil selv skulle købe enhederne ved den pågældende sædbank og få dem sendt til klinikken. Vi tager et håndteringsgebyr ved modtagelse af sæd, som ikke er købt gennem os. Vær venligst opmærksom på, at når enhederne har forladt sædbanken, vil sædbanken ikke tage enhederne tilbage igen.
(*) Du kan få tilsendt vores Depotbetingelser på mail og læse nærmere